April i Chicago.

Som I kan se har jeg haft besøg af min mor... Ja, hvis du altså ved at det her er min mor:-)

Hun ankom 31. marts og blev til 17. april. Det var rigtig dejligt at have hende her i så lang tid. Hun var med rundt og se hvor både Lene og jeg arbejder. Hun hjalp mig med at lave påskekurve til de 43 børn der bor hvor jeg arbejder.

Min søster og jeg havde hende med rundt i Chicago på lidt shopping og sightseeing. Hun havde en semi royal oplevelse ved The Bean - der hvor kronprinsen og hans prinsesse fik taget et billede.

Vi havde den store fornøjelse her hos JPUSA, at vi holdte en tre dages feast for os selv i påsken. HVert år afholder Cornerstone en stor festival af samme navn, og det er alle folk ved JPUSA der arbejder for at holde festivallen igang. Egentlig burde det være en nydelse for os, men eftersom folk arbejder 10 timer i døgnet, eller mere, så har vi valgt at holde en fest for os selv hvert år i påsken, kaldet Fest 4 Us. Den løber fra Langfredag til Påskesøndag. Det var nogle helt fantastiske dage og mor fik lov til at se historie fra JPUSA, der var masser af koncerter med hus-bands og der var konkurrencer, hoppeborge, biograf, talentkonkurrencer, spil og MASSER af godter og hjemmebagt kage.

Bortset fra en fantastisk påske, så ligner hverdagen stort set sig selv. Jeg har lige fået min midtvejsevaluering, og den var meget flot, så nu skal jeg igang med at lave mål for den næste halvdel af min praktik. Idag er jeg præcis halvvejs i mit ophold. Tiden er gået så hurtig, og det virker som om jeg har været her meget længere end tre mdr. Tanken om, at de næste re måneder kommer til at gå lige så hurtig er skræmmende.

Foråret er så småt på vej til byen. I fredags havde vi 26 grader og idag var vi nede på 10 grader. Det siges at Chicago-vejret er skizofren. Og det tror jeg faktisk er rigtigt.

Jeg blev idsg spurgt om jeg har hjemve, og jeg kunne hurtigt og ærligt svare nej. Jo, jeg savner folk, men ikke så jeg har hjemve. Jeg kommer jo snart igen...

Knus fra Rikke :-)

Længe ventet nyt...

Kære trofaste læsere (af en knap så trofast blogger - undskyld)

Jeg tænker det er på tide med lidt nyt her... Eller det var det for ca 1½ mdr siden, men hver eneste dag går bare så stærkt at jeg knap nok selv kan følge med. Jeg prøver at leve det hele fuldt ud og få det meste ud af det..

Billedet her er taget d. 20 marts og i baggrunden har vi Lake Michigan... den der sø der er på størelse med Danmark.
Inden jeg gik ud af huset sagde en til mig, at jeg ville blive skudt med den kasket på. Folk her er meget optaget af deres baseball og eftersom vi bor ret tæt på stadion her i Chicago og jeg har en New York kasket på, så ville det faktisk være muligt at komme i problemer med den på. Jeg overlevede dog turen... Men Lene sagde til mig senere at jeg ikke måtte tage den på en anden gang. - Og jeg gør jo hvad søster siger...

Der er sket en masse her, men det er "bare" små hverdagsting som jeg sætter stor pris på.
Det generelle indtryk her er , at folk sætter stor pris på mig og Lene - sagt i al ydmyghed fra min side. Det er nok nærmest Lene der har givet et rigtig godt indtryk, og det smitter så af på mig. Det er jo sådan set godt.

Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Det tog mig noget tid at finde ind i min rolle der og få det til at passe ind med kravene for min uddannelse. Jeg har været meget i kontakt med min lærer omkring mit arbejde. Der er jo ingen pædagoger hvor jeg arbejder, så den pædagogiske drøftelse må ske med andre. De to andre der arbejder hvor jeg er, har mere funktion at socialrådgivere. Men jeg kan stadig lære en masse ved at se dem abejde med kvinderne. Hvordan de omgåes med kvinder: i tale og det sociale spil der er mellem dem.

Her har vi mit hjørne af kontoret. Jeg laver en hel del research for de møder jeg har. Jeg bliver kastet ud i nogle rigtig spændende opgaver og problemstillinger. Ting som jeg ikke ville komme ud i hjemme i Danmark.

Uden at jeg kan gå i detaljer, arbejder jeg pt sammen med en lærer på en af de kommunale skoler i nærheden. Det er rigtig spændende, og på den måde kommer jeg rigtig tæt det amerikanske liv og kommer under overfladen som man normalt ser som turist her.

Den jobprofil jeg har, ligger meget tæt op at det der motiverer mig til at blive pædagog - med speciale i socialt belastede mennesker. Jeg arbejder med en gruppe mennesker som vi ikke har i Danmark. Jeg ville ønske jeg kunne fortælle noget mere om mine brugere, men tavshedspligt... Jeg kan sige så meget, at det er mennesker der har brug for al den hjælp de kan få, og mest af alt har de brug for hjælp til selvhjælp.

Dette er den længe savnede femte Teletubbie

(hun synes selv hun må være i familie med dem

pga hendes hat) I hvert fald er det min

værelseskammerat Laura. Vi har det rigtig godt

sammen. Vi deler alt med hinanden og er begge

nye her hos JesusPeople. Vi hjæper hinanden med

at falde til og finde ud af at bo i et stort hus

sammen med 400 andre.

Hun går på universitet for at blive lærer

(skolesystemet er lidt anderledes her) og ved siden

af det, underviser hun i spansk på skolen her.

Samme skole hvor Lene underviser de 4-5 årige.

Næsten dagligt er jeg nede ved søen, og når man er dernede oplever man virkelig hvor stor en by man bor i. Der er by så langt øjet rækker til begge sider. På billedet her ser man ned mod downtown Chicago - de skarpe af jer vil kunne se Sears Tower og Hancock. Kigger man op i luften, vil man kunne se en konstant strøm af flyvere på vej til at lande - der går ikke et minut uden et fly hænger så lavt at man næsten kan række op og pille den ned.

Foråret er så småt ved at ankomme - længe ventet. Der er forårsstemning overalt og så snart der bare er 10 grader render folk rundt i nederdel og klip klapper - de amerikanere er skrup skøre... ;-)

Nu er endnu en weekend gået - hurtigt og jeg er ved at være soveklar. Kl er 23.23 og jeg burde være i seng.

Kærligst Rikke

Jeg har idag mødt kærligheden i mit liv... eller i

hvert noget rigtig sødt, nuttet og lækkert. Det

bedste er, at der er mange slags, så der er altid

en der passer til ens humør.

- De fantastiske Jelly Belly.

Jeg var på en "lille" køretur idag for at se lidt andet end en by fyldt med beskidt sne. Vi kørte til staten Wisconsin for at holde en picnic ved Lake Geneva og så skulle vi lige en tur i Wallmart nu vi var der.

På vejen dertil, kom vi forbi en af Jelly Belly's (dem vi i DK kalder for Jelly Beans) gamle fabrikker der nu funderer som lagerhal og museum. Vi var på en lille togtur i lagerhallen der førte os gennem Jelly Belly's historie. Og så var der selvfølgelig deres butik med MASSER af billige Jelly Belly, men selvom de er billige, kan man godt bruge mange penge. (Fætter Allan, det kommer også dig til gavn :-)

Da vi kom op til Lake Geneva fandt vi ud af, at der var en stor isfisker-ting i weekenden. Der var lange bilkøer og mennesker i hobevis.

Vi fandt laaangt om længe en pakeringsplads helt nede ved søen. Og selvom det var tøvejr så var isen alligevel så tyk, at hellikopteren kunne lande på søen. Og der var masser af fiskere og biler ude på isen. Jeg blev nu på land - is er til at spise og ikke til at gå på - min filosofi om is.

Her til aften har vi, især Lene, arbejdet hårdt for at bage alt muligt lækkert dansk bagværk. Jeg var til en fødselsdagsfest og hjalp først senere på aftenen. Så lige nu sidder jeg og dufter til banankage og Fjernsyns-chokolade-småkager.

I morgen skal vi bage kardemommeboler og 3 forskellige slags muffins og kanelstænger.

Derefter er det mandag, og så begynder mit nye arbejde for alvor.

Jeg kan best beskrive min nye stilling som life coach. Ja det lyder lidt fancy, men det er fordi de ikke har pædagoger her så når jeg skal forklarre mit arbejde med voksne mennesker med sociale problemer, så giver begrebet life coach mest mening for dem.

Kl er ved at være mange her, så jeg vil i seng - der er meget der skal nåes i morgen.

- Kærligst Rikke Belly Jelly :-)

Nyt job.

Da der ikke var ret mange boern i den boernehave jeg omtalte herover, saa er jeg blevet forflyttet til et andet herberg. Det er jeg bare saa glad for. Ikke at det andet arbejde ikke ville vaere godt - det her er bare lige praecis det jeg gerne vil arbejde med.

Jeg skal vaere "lifecoach" for de familier der bor her og isaer kvinderne.
Mit arbejde bliver todelt:
Jeg skal undervise i smaa grupper omkring det at holde hus, lappe bukser, om hvordan man holder bakterie-bestanden nede, sund kost, selvvaerd...
Den anden del af mit arbejde er stort set det samme, bare at jeg kommer hjem til dem hver isaer og hjaelper dem til at hjaelpe sig selv i deres eget hjem. Det bliver den mere praktiske del, da vi skal bruge hvad de har og laere at bruge det optimalt.

Det er meget grundlaeggende ting der skal tages fat paa. Fx skal moedrene vide, at boerne ikke har godt af at faa chips hele tiden og saa skal de vide hvad der saa er sundt at give dem. Og hvor tit skal man skifte et viskestykke.... Godt jeg har en god mor og soestre der aldrig har vaeret tilbageholdende med at laere fra sig :-)

Jeg vil skrive mere om det senere - lige nu er jeg bare super excited over mit nye arbejde.

Rikke :-)

Så er min første dag på herberget slut. Det var en kort dag hvor jeg blev vist rundt og fik lavet en foreløbelig arbejdsplan. Mit arbejde er delt i 2. Dagen starter på sovesalen hvor de enlige mødre bor og hvor jeg skal hjælpe dem med at hjælpe sig selv med at rydde op og holde styr på de få ting de har.

Derefter skal jeg være i børnehaven hvor der er åben fra 10-12 og eftermiddagene kommer til at gå med lidt forskelligt såsom vejledning, rengørring, studietid og andet.

De små "kaninbure" er 4 sovepladser til de små.

Jeg vil smutte igen, da jeg har en masse papirer der skal oversættes til min vejleder.

Kærligst Rikke

Saa er det vel ved at vaere paa tide med lidt nyt herfra Chicago.

Den foerste uge har vaeret meget stille. Jeg har mest vaeret sammen med mig selv paa mit vaerelse om formiddagen, og naar Lene (min soester) er kommet hjem fra arbejde ved middagstid, har vi lavet forskellige ting - gaature rundt i nabolaget, madlavning, rengoerring og hygge.
Paa min foedselsdag d. 27 tog vi ned i downtown Chicago og gik langs The Magnificent Mile hvorpaa alle designerbutikkerne ligger paa, men ogsaa de butikker som os doedelige har raad til at shoppe i. Det var rimelig koldt, saa vi var tvunget til at stoppe paa Starbucks for at drikke lidt kaffe.
Derefter fik jeg koebt mig en god (eller rettere to gode) foedseldagsgaver fra min mor.
Og saa spiste vi middag paa Cheesecake Factory. Og eftersom man ikke kan eller "maa" ga derind uden at koebe cheesecake, saa tog vi det med hjem hvor vi bor. Vi koebte et ekstra stykke med hjem til en fantastisk dame, Verlina, og saa sad vi hos hende og hyggede.

Nu er det saa soendag og der er kun faa timer til Superbowl gaar igang. Det bliver rigtig sjovt at opleve det her hvor det jo er en rigtig stor ting.
The Cardinals som er i finalen, plejede at vaere her i Chicago, men blev drevet ud af andre. Saa det er dem jeg holder med nu hvor Bears ikke er med.

Ellers er jeg ved at vaere meget klar til at starte med arbejde i morgen. En uge er gaaet med ikke ret meget og jeg er spaendt paa at faa en hverdag igang og laere flere mennesker at kende.

Speaking of people here..... Jeg har moedt mennesker jeg ikke troede eksisterede. Altsaa typer af mennesker. Men det er rigtig godt at faa spraegt sine ideer om hvordan mennesker er. Nogle er ikke som os andre og det er ok. Jeg skal bare proeve ikke at stirre for meget paa dem. Det er noget jeg lige skal vaenne mig til.

Og saa har jeg vaeret paa mega shopping. Lene har en daarlig indflydelse paa mig - jeg koebte 3 par sko paa en dag... For dem der ikke ved det, saa er min soester Lene helt vild med sko og har alt for mange af dem.
Jeg er naesten allerede ved at planlaegge at sende en kasse hjem med ting naar jeg skal afsted. Skraemmende hvor meget man kan faa paa kun en uge. (nu skal det jo heller ikke lyde vildere end det er....)

Jeg vil smutte igen, da der ikke er lang tid til Superbowl begynder.

Kaerligst Rikke

Foerste nyt fra Chicago

Hej.
Dette bliver bare en hurtig hilsen for at sige, at jeg er kommet godt herover.
Jeg har ikke faaet internet paa min egen computer endnu, saa har lige laant en computer i 3 minutter.
Det er rigtig dejligt at vaare naaet godt frem og jeg har faaet pakket ud, men der er ret tomt paa vaerelset, saa de naeste dage kommer til at blive total shopping saa jeg kan faa lidt dansk hygge.
Paa et senere tidspunkt skal der nok komme billeder af min hverdag og mit vaerelse.
De 3 minutter er ved at vaere gaaet, saa jeg vil smutte nu.
Kaerligst Rikke